|
|
The Church/The Seamen's ClubSømandskirken i Singaporeog International Seamen's Centre, Tanjung Pelepas, MalaysiaDSUK - DANSKE SØMANDS-OG UDLANDSKIRKER
Generalsekretær Margith Pedersen
Bestyrelsen for DSUK
Som en afdeling af “Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne” blev Den Danske Sømandskirke i Singapore grundlagt i 1984. Kirken holder til i den smukke og karakteristiske bygning på Mount Faber, hvorfra man kan spejde ud over indsejlingen til Singapore, samt nyde roen og omgivelserne.
Kirkens drift hviler primært på frivillige bidrag fra private og firmaer i Singapore og Danmark, samt indtægter fra julebasar, lotteri, arrangementer, salg af kioskvarer mv. Sømandskirken ledes af Sømandspræsten. I juridiske,økonomiske,administrative og praktiske spørgsmål støttes sømandspræsten af et rådgivende kirkeråd. Kirkerådet består af 12 personer valgt for eet år af gangen Formålet med Sømandskirken er at“Bringe kirkens budskab og foretage de kirkelige handling efter den danske folkekirkes bekendelsesskrifter, alterbog og ritual til gavn for: - danske søfarende - danskere bosiddende i Singapore - danske besøgende i Singapore samt på anden hensigtsmæssig måde at virke for deres vel”. Med andre ord, det er Sømandskirkens opgave at give alle danske i og omkring Singapore såvel kirkelig som praktisk støtte og vejledning. Det udmønter sig i en bred vifte af opgaver for Sømandspræsten og de ansatte ved kirken: assistenten og juniorassistenten: - Gudstjeneste, dåb, konfirmation, bryllup og begravelse - “Sognearbejde”: Præstesamtaler, hospitalsbesøg mv. - Skibsbesøg i Singapore og Malaysia PTP - Befordring af sømænd til/fra havnen - Fester og arrangementer (Grundlovsfest, Sankt Hans, Septemberfest, Fastelavn mm.) - Salg af danske lækkerier fra kiosken
International Seamen`s Centre, Tanjung
Pelepas.
Et stort ønske fra søfolk og sømandskirken blev indfriet søndag den 9. februar 2003, da International Seamen's Centre blev indviet i Tanjung Pelepas. En donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal gjorde drømmen om et hjem for søfolk på havnen i Tanjung Pelepas til virkelighed.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||