Coffee Morning tirsdage kl.10
Der serveres kaffe, men mon ikke det også er duften af lun leverpostej og nybagt rugbrød, der trækker, når der hver tirsdag morgen klokken ti er kaffemorgen på Mount Faber?
Snakken går mellem de danske nytilkomne, der står med opgaven at finde deres eget netværk og etablere en ny hverdag i Singapore. Vi oplever, at det især er kvinder, der kommer, da det stadig er mest almindeligt, at det er mændene, der er udstationeret. Er du medfølgende mand er du dog absolut lige så velkommen! Til Coffee Morning kommer både nytilkomne og danskere, der har boet her længe, så det er en god mulighed for at stille spørgsmål og få svar om skoler, fritidsaktiviteter, læger, frisører og livet i Singapore i almindelighed. Man er også velkommen til at komme forbi kirkens kontor og få en snak med vores ansatte som har mange års erfaring med livet som dansker i Singapore! |